{"id":380,"date":"2016-09-08T13:54:02","date_gmt":"2016-09-08T13:54:02","guid":{"rendered":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/?page_id=380"},"modified":"2023-09-14T12:20:47","modified_gmt":"2023-09-14T12:20:47","slug":"forskningsprojekter","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/","title":{"rendered":"Forskningsprojekter"},"content":{"rendered":"
\n

SAVA 2023-2026<\/strong><\/h3>\n

Ny sensorteknologi bag fremtidens sikkerhedssystemer til autonome maskiner<\/strong>
\nBag SAVA-projektet st\u00e5r et konsortium best\u00e5ende af danske virksomheder og vidensinstitutioner, som sammen vil skabe fremtidens sikkerhedssystemer til autonome maskiner. Systemerne skal bygge p\u00e5 en kombination af de nyeste sensorteknologier og kunstig intelligens og derved kunne beskytte de mennesker, dyr og genstande, som befinder sig indenfor maskinernes r\u00e6kkevidde. Ud over at h\u00f8jne sikkerheden er form\u00e5let ogs\u00e5 at reducere CO2-udledningen og \u00f8ge biodiversiteten.<\/p>\n

\"SAVA<\/p>\n

Baggrund<\/strong><\/p>\n

Autonomi er vejen frem, n\u00e5r det g\u00e6lder om at reducere klimaaftrykket for maskiner i alle st\u00f8rrelser. Det skyldes blandet andet en optimal udnyttelse af k\u00f8rselsm\u00f8nstre og logistikplanl\u00e6gning. Med autonomi f\u00f8lger dog behovet for sikkerhed. Det vil sige, at de autonome maskiner skal tage h\u00f8jde for uforudsete forhindringer s\u00e5som mennesker og dyr.<\/p>\n

Omr\u00e5der med gr\u00e6s, tr\u00e6er og planter kan indeholde genstande, dyr og mennesker, som er sv\u00e6re at detektere. P\u00e5 den baggrund er det vigtigt at udvikle gedigne sikkerhedssystemer, som g\u00f8r autonome maskiner i stand til at tage h\u00f8jde for b\u00e5de dynamiske og statiske forhindringer. Det vil sige, at maskinerne skal have evnen til at advare operat\u00f8ren eller automatisk undg\u00e5 forhindringerne. Opn\u00e5s dette, sikres samtidig muligheden for at anvende optimerede k\u00f8rselsm\u00f8nstre for b\u00e5de automatiserede og assisterede maskiner.<\/p>\n

Fokuseret udvikling af systemer til mange form\u00e5l
\n<\/strong>I l\u00f8bet af en 3,5 \u00e5rs periode skal konsortiet teste og evaluere forskellige sensorteknologier og derved udvikle sikkerhedssystemer beregnet til alt fra mobile robotter til traktorer. Systemerne skal testes under forskellige forhold, og projektet inddrager derfor omr\u00e5der s\u00e5som gr\u00e6smarker, parker, frugtplantager og vinmarker.<\/p>\n

P\u00e5k\u00f8rsler af dyreunger, som gemmer sig i afgr\u00f8derne, er et eksempel p\u00e5, hvorfor det er s\u00e5 vigtigt at udvikle disse sikkerhedssystemer. If\u00f8lge Dansk J\u00e6gerforbund er dette et stort problem, idet en unders\u00f8gelse fra 2017 vurderer, at op til 20.000 r\u00e5dyrlam p\u00e5k\u00f8res hvert \u00e5r i de danske marker.<\/p>\n

Perspektiverne er derfor store b\u00e5de i forhold til at h\u00f8jne den generelle sikkerhed og til at optimere operat\u00f8rens arbejde. For det f\u00f8rste kan de nye sikkerhedssystemer forhindre meningsl\u00f8se og fatale skader p\u00e5 dyr, mennesker og genstande. Dern\u00e6st kan l\u00f8sningerne ogs\u00e5 spare maskinejeren for tid og penge, idet beskadigelser p\u00e5 s\u00e5vel maskineri som afgr\u00f8der undg\u00e5s. Sidst men ikke mindst vil det sk\u00e5ne den enkelte operat\u00f8r for ubehagelige oplevelser, herunder at p\u00e5k\u00f8re et sagesl\u00f8st dyr.<\/p>\n

Bevilling
\n<\/strong>Projektet med den officielle titel SAVA – Safety in autonomous Vehicles in Agriculture er skudt i gang 01. april 2023 og l\u00f8ber frem til 30. september 2026. Innovationsfonden har bevilget 15,9 millioner kroner til projektet, som har et samlet budget p\u00e5 23,8 millioner kroner.<\/p>\n

Partnere<\/strong>
\nDanmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut, AGCO, Agrirobot, Conpleks Innovation og Maybe Robotics, hvor sidstn\u00e6vnte er tovholder p\u00e5 projektet.<\/p>\n

 <\/p>\n

SqM-Farm 2018-2022<\/strong><\/h3>\n

Pr\u00e6cisionslandbrug til gavn for landmanden, afgr\u00f8dernes v\u00e6kst og milj\u00f8et<\/strong>
\nProjektet anvender kunstig intelligens, satellitter, sensorer, robotter og droner til at udvikle en r\u00e6kke beslutningsst\u00f8ttende produkter, der angiver markens stedspecifikke sundhedsstatus gennem en lang r\u00e6kke observationer. P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r landmanden et st\u00f8rre overblik og kontrol over afgr\u00f8dernes sundhed gennem et dagligt dataflow, hvilket skal resultere i, at udbyttet kan \u00f8ges, mens brugen af pesticider og n\u00e6ringsstoffer kan reduceres.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Baggrund
\n<\/strong>Form\u00e5let med projektet er gennem daglig overv\u00e5gning at skabe et n\u00e6sten kvadratmeterspecifikt sundhedsbarometer for den enkelte mark, som dermed bliver et beslutningsst\u00f8ttende produkt til landmanden. I forl\u00e6ngelse heraf er m\u00e5let at forene brugen af en r\u00e6kke forskellige teknologier og v\u00e6rkt\u00f8jer, s\u00e5ledes de i h\u00f8jere grad bliver anvendelige og dermed en naturlig del af landbruget.<\/p>\n

Med projektet bliver det muligt at forene de forskellige teknologier og dermed skabe l\u00f8sninger, der kan vurdere afgr\u00f8dernes stedsspecifikke sundhed. N\u00e6rmere bestemt om afgr\u00f8derne har det godt, eller om der er noget, landmanden skal reagere p\u00e5 forskellige steder i marken, herunder mangel p\u00e5 vand, kalium eller kv\u00e6lstof. Derudover skal l\u00f8sningerne kunne v\u00e6re med til at bestemme de mest optimale h\u00f8sttidspunkter ligeledes p\u00e5 parcelniveau.<\/p>\n

Kompleks teknologi bag de beslutningsst\u00f8ttende produkter<\/strong>
\nFor at sikre de korrekte og fyldestg\u00f8rende observationer, som de beslutningsst\u00f8ttende produkter skal bygge p\u00e5, skal projektet udvikle flere forskellige teknologier. I praksis betyder det blandt andet kameraer til forskellige typer afgr\u00f8der, adskillige softwareprodukter med kunstig intelligens samt observationsrobotter og -droner.<\/p>\n

Conpleks udvikler selvk\u00f8rende robotter og en cloudl\u00f8sning til SqM-Farm-projektet. Robotterne fungerer som observationsplatforme, der monteret med kameraer indsamler stedsspecifikke data om markens tilstand. Dataene sendes til clouden, hvor de samk\u00f8res med dronernes observationer og gemmes.<\/p>\n

Samlet set kan de beslutningsst\u00f8ttende produkter f\u00e5 stor betydning for mange landm\u00e6nd, idet de fremover kan tilpasse tildelingen af vand, n\u00e6ringsstoffer, bek\u00e6mpelsesmidler med mere til specifikke dele af marken til gavn for milj\u00f8et, afgr\u00f8dernes v\u00e6kst og produktions\u00f8konomien.<\/p>\n

Bevilling<\/strong>
\nProjektet Kunstig intelligent automatiseret big data stedspecifik beslutningsst\u00f8tte til landbrug ogs\u00e5 kaldet SqM-Farm begynder 1. januar 2018 og l\u00f8ber til 31. december 2022. GUDP under Milj\u00f8- og F\u00f8devareministeriet har bevilget 14.796.460 kr. til projektet.<\/p>\n

Partnere<\/strong>
\nAgro Intelligence, Aarhus Universitet, Gyldensteen Gods, Syddansk Universitet, Ceptu, IBM og Conpleks Innovation.<\/p>\n

 <\/p>\n

Inde-ude-inde 2019<\/strong><\/h3>\n

Sensor- og styringsteknologi til autonome robotter, der k\u00f8rer mellem indend\u00f8rs og udend\u00f8rs omr\u00e5der<\/strong>
\nTendensen indenfor robotudvikling i dag er, at der skelnes mellem robotter til indend\u00f8rs og udend\u00f8rs brug. Dette skyldes for eksempel, at hver robottype kr\u00e6ver forskellige mekaniske konstruktioner, fysiske egenskaber og teknologiske l\u00f8sninger. I mods\u00e6tning til en indend\u00f8rs robot skal en udend\u00f8rs robot blandt andet kunne klare vind og vejr, v\u00e6re robust og kunne k\u00f8re i kuperet og stejlt terr\u00e6n.
\n\"Outdoor
\nUdend\u00f8rs detektering og kategorisering af forhindringer ved hj\u00e6lp af kunstig intelligens<\/em><\/p>\n

Baggrund
\n<\/strong>I l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5r er antallet af indend\u00f8rs, mobile logistikrobotter i b\u00e5de service- og sundhedssektoren samt industrien steget markant. I takt med at flere og flere robotter installeres rundt omkring i virksomhederne og p\u00e5 sygehusene, \u00f8ges bevidstheden hos brugerne og de mennesker, der kommer i kontakt med robotterne. Det drejer sig blandt andet om, hvordan robotterne kan anvendes, ligesom der opst\u00e5r \u00f8nsker og krav til nye funktioner.<\/p>\n

Form\u00e5let med projektet er at adressere problemstillingen omkring det stigende \u00f8nske om robotter, der b\u00e5de kan navigere indend\u00f8rs og udend\u00f8rs, og samtidig fremme udviklingen af den n\u00f8dvendige sensor- og styringsteknologi, hvormed inde-ude-inde-k\u00f8rsler muligg\u00f8res.<\/p>\n

Sensorteknologi skal koble inde med ude og inde<\/strong>
\nI forbindelse med de teknologiske l\u00f8sninger til lokalisering og navigation benytter indend\u00f8rs og udend\u00f8rs mobile robotter traditionelt set forskellige metoder og teknologier. P\u00e5 den baggrund er det sj\u00e6ldent, at allerede eksisterende robotter kan bev\u00e6ge sig rundt b\u00e5de indenfor og udenfor, s\u00e5som at krydse et udend\u00f8rs areal for at komme fra en bygning til en anden. En m\u00e5de at realisere inde-ude-inde-k\u00f8rsel p\u00e5 er ved at anvende de kendte metoder, som virker indenfor hvert deres omr\u00e5de. For en kombination af de forskellige typer sensorer vil kunne kompensere for de enkelte sensorers begr\u00e6nsninger.<\/p>\n

Samspillet mellem de forskellige sensorer i overgangen mellem de indend\u00f8rs og udend\u00f8rs omr\u00e5der er et af de aspekter, der har v\u00e6ret fokus p\u00e5 i projektet. Herunder hvordan robotten kan detektere, hvorn\u00e5r den krydser gr\u00e6nsen mellem omr\u00e5derne. P\u00e5 den baggrund er der lavet en solid detektering af, hvorn\u00e5r robotten krydser fra det ene omr\u00e5de til det andet, sammen med en evaluering af kvaliteten af data fra robottens sensorer, herunder GPS, LIDAR og kamera, for hvert omr\u00e5de. Sidstn\u00e6vnte er is\u00e6r vigtigt, da der kan v\u00e6re stor forskel p\u00e5, hvordan et kamera reagerer i indend\u00f8rsbelysning og udenfor i direkte sollys.<\/p>\n

Projektet<\/strong>
\nUdviklingsprojektet er st\u00f8ttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesst\u00f8tte under Uddannelses- og Forskningsministeriet.<\/p>\n

Partnere<\/strong>
\nTeknologisk Institut, SDU \u2013 M\u00e6rsk McKinney M\u00f8ller Instituttet, Capra Robotics ApS, CesTek Automation, Maskinsikkerhed ApS, Robotize ApS, Center for Ejendomme Region Hovedstaden og Conpleks Robotech.<\/p>\n

 <\/p>\n

FODS-projekt til test af TAPAS-netv\u00e6rk 2018<\/strong><\/h3>\n

Ny testplatform i Aarhus til pr\u00e6cis positionering<\/strong>
\nDen nye testplatform, TAPAS, \u00e5bner op for uanede muligheder for arbejdet med pr\u00e6cis positionering og kan dermed bidrage til, at Danmark er med helt i front omkring teknologisk udvikling indenfor droner, selvk\u00f8rende biler og robotter. Det er Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), der st\u00e5r bag TAPAS-netv\u00e6rket, som kombinerer satellitdata fra forskellige satellitsystemer. Netv\u00e6rket er tilg\u00e6ngeligt for b\u00e5de virksomheder og offentlige institutioner til test af meget n\u00f8jagtig positionering.<\/p>\n

\"\"
\nFoto: SDFE<\/h6>\n


\nBaggrund
\n<\/strong>TAPAS-netv\u00e6rket best\u00e5r af elleve referencestationer, der er placeret med maksimalt syv kilometers afstand, og som udsender signaler, de f\u00f8rerl\u00f8se k\u00f8ret\u00f8jer kan navigere efter. En r\u00e6kke forskere vil ligeledes bruge de elleve referencestationer til at udvikle en meget h\u00f8j datakvalitet af signaler fra navigationssatellitter, herunder GPS, Glonass og Galileo. S\u00e5 h\u00f8j en kvalitet, at der kan tages h\u00f8jde for byrum samt forstyrrelser i atmosf\u00e6ren, troposf\u00e6ren og ionosf\u00e6ren, herunder for regnvejr, der kan p\u00e5virke signalers n\u00f8jagtighed med flere centimeter.<\/p>\n

For at teste TAPAS-netv\u00e6rket har SDFE oprettet et projekt, FODS, og allieret sig med Conpleks, der deltager i projektet med en semiautonom gr\u00e6sklipperrobot.<\/p>\n

Conpleks leverer centimeterpr\u00e6cise testresultater
\n<\/strong>Conpleks har tilkoblet den f\u00f8rste robot til TAPAS-netv\u00e6rket best\u00e5ende af en semiautonom gr\u00e6sklipperrobot, der skal lave en r\u00e6kke tests, hvormed SDFE og de andre projektpartnere kan afklare de form\u00e5l, FODS-projektet har opstillet. Ved hj\u00e6lp af netv\u00e6rket kan Conpleks positionere robotten meget pr\u00e6cist, idet forskellige tests har vist en n\u00f8jagtighed p\u00e5 1 cm og derunder. Dette er vigtigt, idet pr\u00e6cision er en af de vigtigste parametre for at l\u00f8se opgaver med udend\u00f8rs, mobile robotter.<\/p>\n

Hovedform\u00e5let med testene er at lave en unders\u00f8gelse af i hvilken grad, den opn\u00e5ede realtidspositionering i skyen af et semiautonomt, GNSS-baseret k\u00f8ret\u00f8j er reelt brugbar i forhold til den pr\u00e6cision, en kommune har brug for ved en \u00f8get automatisering af drift og vedligehold af byarealer. I forl\u00e6ngelse heraf skal de tekniske muligheder for at integrere positioneringsdata fra Conpleks Clara Cloud i en kommunes driftssoftware afd\u00e6kkes, ligesom der skal laves en vurdering af i hvilken grad, l\u00f8sningerne kan v\u00e6re med til at bane vejen for lignende initiativer hos andre kommuner og myndigheder.<\/p>\n

Det vil sige, projektet skal sikre en mere effektiv og hurtigere adgang til realtidsdata for autonome k\u00f8ret\u00f8jer for kommunens medarbejdere i forbindelse med udf\u00f8relsen og planl\u00e6gningen af vedligeholdelsesopgaver. Samtidig skal projektet give en \u00f8get indsigt i mulige tekniske barrierer for etablering af en f\u00e6lles kommunal datainfrastruktur for brug af positionerings- og navigationsdata for vedligehold af offentlige byarealer. Sidst men ikke mindst skal der udarbejdes en cost-benefit-analyse baseret p\u00e5 projektets omkostninger sammenholdt med de observerede besparelser.<\/p>\n

Projektet<\/strong>
\nStyrelsen for Dataforsyning og Digitalisering er initiativtageren bag FODS-projektet, som begynder i august 2018 og l\u00f8ber til udgangen af december 2018.<\/p>\n

Partnere<\/strong>
\nStyrelsen for Dataforsyning og Digitalisering, Aarhus Kommune, Sweco, DTU Space og Conpleks Innovation.<\/p>\n

 <\/p>\n

GrassBot2 2018-2020<\/strong><\/h3>\n

Autonom letv\u00e6gtsmarkrobot med innovativt sikkerhedssystem til h\u00f8st af lavbundsarealer<\/strong>
\nGrassBot2 bygger videre p\u00e5 det tidligere GrassBot-projekt, som udviklede en letv\u00e6gtsmarkrobot, der var i stand til at h\u00f8ste biomasse p\u00e5 lavtliggende omr\u00e5der. Det videre forl\u00f8b for GrassBot2 bliver derfor at udvikle markrobotten til ligeledes at kunne indsamle biomassen. P\u00e5 sigt skal den indsamlede biomasse anvendes til fremstilling af gr\u00f8nt protein til fodring af grise og h\u00f8ns, mens restproduktet blandt andet skal anvendes til biogas.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Baggrund
\n<\/strong>Form\u00e5let med projektet er at designe og udvikle et automatiseret letv\u00e6gtsh\u00f8stesystem konstrueret til h\u00f8st og transport af gr\u00e6s p\u00e5 lavbundsarealer med et integreret sikkerhedssystem, der kan h\u00e5ndtere den overordnede styring og kontrol af markrobotten, og som kan detektere og undg\u00e5 forhindringer i marken, herunder dyr, hydranter og andre maskiner.<\/p>\n

Conpleks bidrager til projektet med det innovative sikkerhedssystem, hvor obstacle avoidance-adf\u00e6rden h\u00e5ndteres af en applikationscontroller, og personsikkerheden h\u00e5ndteres af en safetycontroller. Controllerne skal henholdsvis kobles med sensorer samt kameraer og softwarealgoritmer i samarbejde med projektets andre partnere. Foruden udviklingen af controllerne skal Conpleks sikre dataindsamling igennem udviklingen af en cloudl\u00f8sning.<\/p>\n

Optimal udnyttelse af biomasse p\u00e5 lavtliggende arealer<\/strong>
\nDe traditionelle maskiner, som er tunge og dermed kan \u00f8del\u00e6gge gr\u00e6st\u00f8rvens b\u00e6reevne, kan kun h\u00f8ste de lavtliggende omr\u00e5der indenfor et kort tidsrum. Med GrassBot2-projektets letv\u00e6gtsl\u00f8sning kan lavbundsarealerne h\u00f8stes over en l\u00e6ngere periode og dermed flere gange p\u00e5 en s\u00e6son, hvormed udbyttet og kvaliteten af biomassen \u00f8ges.<\/p>\n

GrassBot2-projektet skal endvidere arbejde p\u00e5 at optimere produktionen, h\u00f8sten og transporten af gr\u00f8n biomasse, herunder at maksimere udbyttet og kvaliteten af gr\u00f8nt protein udvundet fra fugtighedstolerante gr\u00e6ssorter dyrket p\u00e5 lavtliggende omr\u00e5der. Det indbefatter blandt andet videnskabelige eksperimenter, hvor gr\u00e6ssorterne skal dyrkes ved forskellige g\u00f8dningsniveauer og h\u00f8sttidspunkter, hvorefter proteinindholdet og ekstraherbarheden analyseres.<\/p>\n

Bevilling<\/strong>
\nGrassBot2-projektet begynder 1. maj 2018 og l\u00f8ber til 31. juli 2020. EU’s Europ\u00e6iske Fond for Regionaludvikling og ERST\/Region Midtjylland har bevilget 1.999.982 kr. som medfinansiering til projektet.<\/p>\n

Partnere<\/strong>
\nAgro Business Park, AgroIntelli, Lykketronic, Aarhus Universitet – Agro, Aarhus Universitet – Eng og Conpleks Innovation.<\/p>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

AutoTurf – Energieffektiv autonom robot til gr\u00e6spleje p\u00e5 golfbaner 2016-2017<\/strong><\/h3>\n

Form\u00e5let med AutoTurf-projektet er at udvikle, afpr\u00f8ve og dokumentere en l\u00f8sning til energieffektiv og automatiseret gr\u00e6spleje p\u00e5 golfbaner.<\/p>\n

Baggrund<\/strong>
\nBaseret p\u00e5 en innovativ prototype af en autonom robot, som kan monteres med forskellige v\u00e6rkt\u00f8jer til gr\u00e6spleje, herunder klipning, sl\u00e5ning og vertikalsk\u00e6ring, bliver der gennem en omfattende innovationsindsats skabt grundlag for et f\u00e6rdigt koncept til en fuldt funktionsdygtig autonom robot til gr\u00e6spleje. Derved etableres der mulighed for at markedsintroducere et nyt produkt til automatiseret og multifunktionel gr\u00e6spleje p\u00e5 st\u00f8rre sammenh\u00e6ngende arealer. H\u00e9r findes der ikke for \u00f8jeblikket godkendte, autonome robotter, som d\u00e6kker kravene til professionelle high-end maskiner.<\/p>\n

Projektet hviler p\u00e5 Region Syddanmarks viden og kompetencer inden for energieffektivisering, mekatroniske systemer og autonom robotteknologi.<\/p>\n

Fuldautomatisering af rutinepr\u00e6get gr\u00e6spleje<\/strong>
\nDet innovative AutoTurf-koncept med en energieffektiv autonom robot til gr\u00e6spleje p\u00e5 st\u00f8rre sammenh\u00e6ngende gr\u00e6sarealer er is\u00e6r nyskabende ved, at der skabes mulighed for fuld automatisering af en omfangsrig og st\u00e6rkt rutinepr\u00e6get gr\u00e6splejeopgave. Derved bliver klassiske automatiseringsfordele introduceret, hvilket reducerer driftsomkostninger til personale, br\u00e6ndstof og maskinafskrivninger. Samtidigt mindskes forbruget af pesticider og g\u00f8dning som f\u00f8lge af den optimerede gr\u00e6spleje. Den autonome robotl\u00f8sning l\u00e6gger sig ind under megatrenden for udvikling af selvk\u00f8rende k\u00f8ret\u00f8jer. AutoTurf forventes at opleve stor eftersp\u00f8rgsel i markedet for professionel gr\u00e6spleje. V\u00e6rdiskabelsen vil v\u00e6re lokaliseret i et af Region Syddanmarks yderomr\u00e5der.<\/p>\n

Bevilling<\/strong>
\nConpleks er partner i AutoTurf-projektet og varetager forskning og udvikling relateret til de n\u00f8dvendige Cloud-l\u00f8sninger. Projektet er st\u00f8ttet af EU og Region Syd og k\u00f8rer frem til 2019.<\/p>\n

Partnere<\/strong>
\nSidis Engineering ApS, Syddansk Universitet, CLEAN, Banke ApS og Conpleks Innovation.<\/p>\n

 <\/p>\n

SAFE – Safer Autonomous Farming Equipment 2014-2017<\/strong><\/h3>\n

Udvikling af ufarlige, selvk\u00f8rende landbrugsmaskiner<\/strong>
\nAutomatiseringen af landbrugssektoren er for alvor sat p\u00e5 dagsordenen b\u00e5de i form af EU\u2019s nye rammeprogram, Horizon2020, og det globale behov for en bedre udnyttelse af vores f\u00f8devareressourcer. Her har robotteknologi vist sig at v\u00e6re effektiv i flere henseender, blandt andet i forhold til de \u00f8gede krav til sikkerhed, der er i en landbrugssektor,\u00a0der i stigende grad bliver automatiseret. Projektet SAFE s\u00e6tter fokus p\u00e5 problemstillingen omkring sikkerhed.<\/p>\n

\"Conpleks<\/a><\/p>\n

Baggrund
\n<\/strong>M\u00e5let med SAFE-projektet er at udvikle selvk\u00f8rende landbrugsmaskiner, der kan sl\u00e5 gr\u00e6s, luge roer og h\u00f8ste hvede, uden at dyr og mennesker uds\u00e6ttes for risiko. I dag er selvk\u00f8rende landbrugsmaskiner allerede p\u00e5 arbejde ude i markerne dog med den ulempe, at de skal overv\u00e5ges konstant for at beskytte mennesker og dyr.<\/p>\n

I SAFE samler man derfor de store maskinproducenter til landbruget og universiteterne for at udvikle sensorer og en mere avanceret analyse af data, der kan forfine de selvk\u00f8rende maskiner, s\u00e5 de bedre kan registrere, n\u00e5r mennesker og dyr befinder sig i n\u00e6rheden af maskinerne. Det kan forhindre ulykker og vil i langt h\u00f8jere grad end i dag forebygge skader p\u00e5 dyr, herunder r\u00e5dyr, fugle med videre, der gemmer sig p\u00e5 marken.<\/p>\n

Kombinationen af virksomhedernes ekspertise inden for landbrugsmaskiner og forskernes kompetencer inden for sensorteknologi skal sikre den optimale kombination af sensorer for hver enkelt type landbrugsmaskine. Sensorerne er maskinernes \u00f8jne og \u00f8rer, og placeringen af dem p\u00e5 maskinerne skal optimeres til de enkelte maskintyper. En mejet\u00e6rsker skal fx holde \u00f8je med andre ting end en radrenser.<\/p>\n

Stort potentiale for kommercialisering
\n<\/strong>En \u00f8get grad af automatisering og sikkerhed vil v\u00e6re n\u00f8dvendig for at underst\u00f8tte fremtidens landmand, hvor bevarelse af jordens dyrkningspotentiale og det gode landmandsskab er essentielt, og samarbejdet i projektet vil f\u00e5 en betydelig indflydelse p\u00e5 udviklingen af omr\u00e5det.<\/p>\n

Den st\u00f8rste showstopper for at slippe robotterne fri i marken har v\u00e6ret sikkerheden, og det er projektpartnernes h\u00e5b, at deres viden og forskningskompetencer resulterer i kommercielle produkter, som kan skabe grundlaget for endelig at slippe robotterne l\u00f8s hos landmanden, eller i det mindste at g\u00f8re det mere sikkert for ham at k\u00f8re i marken med sine store og ofte meget brede maskiner.<\/p>\n

Bevilling
\n<\/strong>Projektet startede den 1. marts 2014 og slutter den 31. august 2017. Innovationsfonden bevilger 15 millioner kroner, og projektets samlede budget er p\u00e5 29 mio. kr.<\/p>\n

Partnere
\n<\/strong>AgroIntelli, Aarhus Universitet, KeyResearch, CLAAS Agrosystems, Syddansk Universitet, Innovationsnetv\u00e6rket RoboCluster og Conpleks Robotech.<\/p>\n

 <\/p>\n

GrassBots forskningsprojekt 2012-2014<\/strong><\/h3>\n

Sm\u00e5 robotter kan blive et vigtigt v\u00e6rkt\u00f8j i bestr\u00e6belserne for \u00f8get produktivitet og b\u00e6redygtighed i landbruget
\n<\/b>Teknik er overalt i landbruget, og den bliver mere og mere intelligent. Intelligente fugleskr\u00e6msler og droner, der kan spotte fugle, ukrudt og r\u00e5vildt p\u00e5 markerne, er for alvor p\u00e5 spring ind i landbruget, og et af de nyeste tiltag er anvendelse af sm\u00e5 robotter p\u00e5 markerne.<\/p>\n

<\/p>\n

Forbedrer natur og milj\u00f8 og bidrager med r\u00e5varer til biobaseret produktion
\n<\/b>Erhvervsudviklingsprojektet GrassBots 2012-2014, der blandt andet involverede forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet og en r\u00e6kke kommercielle partnere, udviklede en platform, der via en lille og let landbrugsmaskine var i stand til at h\u00f8ste p\u00e5 lavbundsarealer eksempelvis \u00e5dale, hvor de traditionelle landbrugsmaskiner m\u00e5 give fortabt. Biomassen herfra kan f\u00e5 en betydelig rolle i fremtidens biobaserede samfund. I \u00e5dalene eller anden sv\u00e6r tilg\u00e6ngelig jord kan h\u00f8st af fler\u00e5rige afgr\u00f8der forbedre natur og milj\u00f8 samtidig med, at der kommer r\u00e5varer til biobaseret produktion.<\/p>\n

Flere maskiner, \u00e9n operat\u00f8r
\n<\/b>Ud over den lave v\u00e6gt muligg\u00f8r avanceret navigationssoftware, ruteplanl\u00e6gnings- og positioneringssystem, at maskinen kan k\u00f8re autonomt, hvilket betyder, at landmanden p\u00e5 sigt kan g\u00e5 fra at v\u00e6re operat\u00f8r til observat\u00f8r p\u00e5 op mod en h\u00e5ndfuld maskiner med forskellige funktioner. Dette vil h\u00f8jne produktiviteten p\u00e5 enkelte opgaver og reducere jordpakning og br\u00e6ndstofforbruget.<\/p>\n

GrassBots prototypen bestod af\u00a0kendte redskaber, blandt andet en Lynex redskabsb\u00e6rer, en Kongskilde gr\u00e6sklipper samt en ny Conpleks Robotech Controller.<\/p>\n

Partnere<\/strong>
\n <\/b>Grassbots-projektet havde ud over Aarhus Universitet ogs\u00e5 Kongskilde Industries, Lynex, Conpleks Innovation, Syddansk Universitet, Bertelsen Design og Agro Business Park som partnere, samt universiteter i Finland og England i kraft af finansiering fra EU\/ICT-Agri. Ud over projektdeltagernes egen finansiering st\u00f8ttede Region Midtjylland projektet via erhvervsudviklingsprogrammet Biomasse til Energi.<\/p>\n

 <\/p>\n

CLARA SmartAgriFoodII Projektet 2014-2015<\/strong><\/h3>\n

Conpleks fik tildelt st\u00f8tte til udviklingen af den s\u00e5kaldte Clara App softwareplatform fra EU\u2019s SmartAgriFoodII-program. Clara-projektet k\u00f8rte i perioden 2014-2015 og havde til form\u00e5l at udvikle en softwareplatform til smarte Apps til styring af blandt andet landbrugsrobotter.<\/p>\n

\"Clara\"<\/p>\n

Conpleks udviklede i denne sammenh\u00e6ng selve\u00a0App\u2019en, den underliggende softwarearkitektur samt softwaren til integration p\u00e5 de robotter og avancerede landbrugsredskaber, der skal kunne styres ved hj\u00e6lp af App\u2019en. Conpleks anvendte i denne sammenh\u00e6ng nogle helt nye softwarev\u00e6rkt\u00f8jer udviklet som et led i FIWARE-udviklingsprogrammet.<\/p>\n

SmartAgriFood Accelerator-programmet st\u00f8tter SMV’er, som udvikler smarte tjenester og apps, der skal anvendes til landbrug og f\u00f8devarer. Efter en ans\u00f8gningsproces med mere end 150 ans\u00f8gere, udvalgte SmartAgriFood Accelerator-programmet de 50 mest lovende virksomheder og projekter, som fik st\u00f8tte, heriblandt Conpleks med Clara App\u2019en.<\/p><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

SAVA 2023-2026 Ny sensorteknologi bag fremtidens sikkerhedssystemer til autonome maskiner Bag SAVA-projektet st\u00e5r et konsortium best\u00e5ende af danske virksomheder og vidensinstitutioner, som sammen vil skabe fremtidens sikkerhedssystemer til autonome maskiner. Systemerne skal bygge p\u00e5 en kombination af de nyeste sensorteknologier og kunstig intelligens og derved kunne beskytte de mennesker, dyr og genstande, som befinder sig […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":198,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-380","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"yoast_head":"\nForskningsprojekter - Robotech<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Forskningsprojekter - Robotech\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"SAVA 2023-2026 Ny sensorteknologi bag fremtidens sikkerhedssystemer til autonome maskiner Bag SAVA-projektet st\u00e5r et konsortium best\u00e5ende af danske virksomheder og vidensinstitutioner, som sammen vil skabe fremtidens sikkerhedssystemer til autonome maskiner. Systemerne skal bygge p\u00e5 en kombination af de nyeste sensorteknologier og kunstig intelligens og derved kunne beskytte de mennesker, dyr og genstande, som befinder sig […]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Robotech\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2023-09-14T12:20:47+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2016\/08\/Grassbots.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"448\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"317\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Est. reading time\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"16 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/\",\"url\":\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/\",\"name\":\"Forskningsprojekter - Robotech\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2016\/08\/Grassbots.jpg\",\"datePublished\":\"2016-09-08T13:54:02+00:00\",\"dateModified\":\"2023-09-14T12:20:47+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2016\/08\/Grassbots.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2016\/08\/Grassbots.jpg\",\"width\":448,\"height\":317},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Forskningsprojekter\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/#website\",\"url\":\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/\",\"name\":\"Robotech\",\"description\":\"Outdoor Mobile Robots\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Forskningsprojekter - Robotech","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Forskningsprojekter - Robotech","og_description":"SAVA 2023-2026 Ny sensorteknologi bag fremtidens sikkerhedssystemer til autonome maskiner Bag SAVA-projektet st\u00e5r et konsortium best\u00e5ende af danske virksomheder og vidensinstitutioner, som sammen vil skabe fremtidens sikkerhedssystemer til autonome maskiner. Systemerne skal bygge p\u00e5 en kombination af de nyeste sensorteknologier og kunstig intelligens og derved kunne beskytte de mennesker, dyr og genstande, som befinder sig […]","og_url":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/","og_site_name":"Robotech","article_modified_time":"2023-09-14T12:20:47+00:00","og_image":[{"width":448,"height":317,"url":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2016\/08\/Grassbots.jpg","type":"image\/jpeg"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Est. reading time":"16 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/","url":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/","name":"Forskningsprojekter - Robotech","isPartOf":{"@id":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2016\/08\/Grassbots.jpg","datePublished":"2016-09-08T13:54:02+00:00","dateModified":"2023-09-14T12:20:47+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/#primaryimage","url":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2016\/08\/Grassbots.jpg","contentUrl":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2016\/08\/Grassbots.jpg","width":448,"height":317},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/forskningsprojekter\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Forskningsprojekter"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/#website","url":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/","name":"Robotech","description":"Outdoor Mobile Robots","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/380"}],"collection":[{"href":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=380"}],"version-history":[{"count":48,"href":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/380\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1833,"href":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/380\/revisions\/1833"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-json\/wp\/v2\/media\/198"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/conpleks.com\/robotech\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=380"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}