Trackere skaber teknologisk kvantespring for logistikforskning
Når årets løghøst på Gyldensteen Gods går i gang, bliver det ikke alene medarbejdere og flåden af høstredskaber, frakørselsvogne og sorteringsanlæg, der får travlt. Det samme gør et hold af forskere fra Aarhus Universitet, der nøje vil følge løghøsten.
Forskerne fra Aarhus Universitet vil monitorere flåden af maskiner, der indgår i løghøsten på Gyldensteen Gods, og dermed indsamle logistikdata. Datagrundlaget kommer blandt andet til at bestå af hastigheds- og placeringsmålinger, som skal bruges til at opstille forskellige scenarier, der skal resultere i løsningsforslag, som kan bringe høstomkostningerne ned.
Real-time data
Dataindsamlingens vigtigste redskaber er ti trackere fra Conpleks Innovation kombineret med virksomhedens cloudsystem Conpleks Clara Cloud. Trackerne leverer real-time data i form af maskinernes hastighed og placering, som kan ses og downloades i cloudsystemet. Ud fra disse data, herunder hvor den ene maskine er i forhold til den anden, kan forskerne foretage en adfærdsanalyse for maskinflåden, der indgår i høstarbejdet.
– Trackerne giver os et ordentligt datagrundlag at beregne på, idet de giver os hele kørselsmønsteret. Dette er vigtigt, idet data er foder for os, for jo tættere vi kan komme på praksis, jo bedre. Simuleringer kan vi altid lave, men de giver ikke nødvendigvis et retvisende billede, idet vi ikke støder på de forhindringer, landmanden står overfor, fortæller Michael Nørremark, Seniorrådgiver ved Århus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab.
Alle data samlet ét sted
I praksis er det muligt at hente kørselsdata fra de installationer, der allerede findes på maskinerne. Fordelen ved at anvende trackerne fra Conpleks er, at alle data samles i Conpleks Clara Cloud under et og samme format uanset maskintype, herunder høstmaskine, traktor og lastbil. Endvidere fungerer det som en plug-and-play-løsning, idet trackingen går i gang med det samme nøglen drejes, og der kommer strøm på traktoren.
– Fidusen ved at have det hele samlet hos Conpleks er, at alle data kommer i ét format, uanset om traktoren er gul, rød, grøn eller blå, og at vi kan tilgå dataene i skyen, uanset hvor vi er. Før brugte vi de forskellige traktorers terminaler, og vi måtte rundt til samtlige af dem med USB-stik for at hente dataene. Desuden skulle landmændene selv slå trackerne til, og det glemte de ind i mellem. Dataene var altså møjsommelige at få fat i og svære at behandle, idet de havde forskellige formater, fastslår Michael Nørremark.
En kædereaktion af effektiviseringer
Effektivisering er en vigtig parameter for landbruget for at kunne drive og finansiere forretningen. På den baggrund er grundige forskningsprojekter som dette, der kombinerer data fra alle maskiner, som deltager i høstarbejdet, nødvendige. At trackerne medfører et teknologisk kvantespring indenfor det anvendte forskningsværktøj og dermed bidrager til en effektivisering af processerne bag selve effektiviseringsprocesserne, er kun en fordel.
– Tidligere havde vi en mand på hvert redskab, som manuelt tidsregistrerede alt. Det er ikke nødvendigt længere, idet vi hele tiden kan se nøjagtigt, hvor alle maskiner befinder sig. På den måde kan vi skabe os et overblik uden at skulle være til stede. Så dette er en løsning, vi kommer til at bruge i mange forskellige projekter fremover, fortæller Michael Nørremark.
Monitoreringen af høstlogistikken indgår som en af Aarhus Universitets aktiviteter under SqM-Farm-projektet, der arbejder med præcisionslandbrug. Fremadrettet skal SqM-Farm-projektet endvidere gøre det muligt, at robotter og satellitter overvåger afgrøderne, herunder om de er klar til høst. Overvågningen bliver yderst nøjagtig, hvilket giver landmanden en række beslutningsstøttesystemer, hvormed det bliver muligt at høste specifikke områder af marken og sikre en mere jævn og effektiv høst.
