Produkter

Conpleks Robotech udvikler kompakte controllere til udendørs, mobile robotter. Controllerne er udstyret med alle nødvendige interfaces og er dermed enkle at anvende på selv vidt forskellige robotter. Designet er udarbejdet således, at controllerne er modstandsdygtige overfor miljømæssige påvirkninger, hvormed de er velegnede som hovedcomputere i meget avancerede robotter. Controllerne understøtter desuden Conpleks Robotechs Softwareplatform, som kan håndtere alle påkrævede softwarefunktioner.

Som supplement til controllerne og de tilhørende softwareplatforme har Conpleks Robotech udviklet Conpleks Clara App. En intuitiv og funktionel App-platform, som gør det nemt at styre og overvåge de funktioner, controllerne udstyrer de mobile robotter med. App’en er udviklet til Android tablets og smartphones.

Ud over App’en har Conpleks udviklet Clara Cloud-platformen, som er en moderne IoT cloudløsning, der blandt andet tracker robotternes positioner og aktiviteter. Dermed åbner Clara Cloud blandt andet op for deling af robotnavigationsdata og ruteplaner mellem flere operatører. Kombineres App’en og Clouden er mulighederne for logning og analyse af robotternes kørsels- og performancedata stort set uendelige.