Danske robotter effektiviserer landbrugssektoren, sportsverdenen og det kommunale arbejde
Advertorial i Jyllands-posten Erhverv Robotteknologi, 2017-04-07
Selvkørende robotter kommer til at fjerne ukrudt på økologiske marker, samle golfbolde på greenen og slå græsset langs vejgrøfter og i parkanlæg.
I Struer ligger den innovative og fremsynede virksomhed Conpleks Robotech. Her har højt specialerede robotfagfolk i syv år udvekslet viden og idéer for sammen at skabe avanceret robotteknologi, der nu anvendes i flere forskellige brancher og lande. I skrivende stund er tolv medarbejdere ansat; én af dem er adm. direktør og partner, Tom Simonsen, som uddyber:
»Vi laver software-løsninger til udendørs mobile robotter, der indtil nu har været et forholdsvis uberørt segment herhjemme. Vi fokuserer ikke på støvsugerrobotter eller produktionsrobottern. Nej, vi koncentrerer os om at hjælpe andre virksomheder med at gøre deres drømme om udendørsrobotter til virkelighed,« siger Tom Simonsen og tilføjer:
»I mange henseender står vi for software-leveringen til et givent projekt. Software er vores force. Vi er specialiserede i at designe apps, der overvåger robotterne, og vi udvikler og leverer avancerede robotnavigations-software og cloud-løsninger, der gør det nemt for kunder og operatører at dele information om robotterne.«
Robotter til linjemarkering og til økologiske landbrug
Conpleks Robotech kan stå for det meste af udviklingen af en komplet robot, også hardware- og mekanikmæssigt. Udviklingen af den selvkørende robot til linjemarkering og opstregning, som hedder Intelligent One, der f.eks. opkridter fodboldbaner og som allerede forhandles kommercielt i hele verden, er et godt eksempel på, hvordan virksomheden kan være med hele vejen fra idé til færdigt produkt.
»En anden del af vores strategiske indsats har været målrettet mod det, man i kommunalt regi kalder ‘park og vej’ segmentet. Mange kommuner har vist stor interesse i automatisering af græsslåning, da det kan spare dem for arbejdstimer og arbejdsskader. Også til landbrugssektoren arbejder vi på lignende robotter, der kan hjælpe med at fjerne ukrudt på økologiske marker,« siger Tom Simonsen og fortsætter:
»I dag bruger man store, tunge traktorer, der altid skal betjenes af en landmand, og som desværre komprimerer jorden grundets maskinens vægt, hvilket igen har negativ effekt på afgrøderne. Alternativt luger den enkelte økologiske landbrug ukrudtet manuelt – især i forbindelse med højværdi afgrøder, som grønsager og salat. En selvkørende ukrudtsrobot reducerer de arbejdskrævende opgaver og er bedre for jorden på grund af den lavere vægt. Denne type robot er især fordelagtig for de økologiske landbrug, der grundet diverse restriktioner ikke må anvende sprøjtemidler. Man kan også argumentere for, at det reducerer den økonomiske risiko at have flere mindre selvkørende robotter end én stor traktor, især hvis traktoren får driftsproblemer.«
Adfærd og genkendelsesfunktioner
Conpleks Robotech og søsterselskabet Conpleks Innovation har i gennem flere år deltaget i flere forskningsprojekter. »Det er vigtigt for os at have adgang til den nyeste teknologi og deltage aktivt med forskning indenfor robotteknologi,« tilføjer Tom Simonsen.
Conpleks arbejder hele tiden med at videreudvikle og forbedre sine robot- og softwareplatforme. Lige for tiden er virksomheden meget optaget af dét, de kalder ‘robotadfærd.’ For at forbedre sikkerheden og i fremtiden muliggøre at robotterne kører autonomt, er det vigtigt at robotterne altid reagerer på en sikker måde og har en adfærd, der reducerer muligheder for at robotterne gør skade, hvis noget uventet skulle indtræffe. Tom Simonsen forklarer:
»Hvis et større dyr eller et menneske kommer i vejen for en markrobot, så er det essentielt, at den stopper – eller udfører en anden fornuftig handling. På samme måde skal en selvkørende græsslåningsrobot i en park heller ikke genere parkgæsterne unødigt. Jeg tror på, at vi igennem forsknings- og udviklingsprojekter kommer frem til smarte og sikre løsninger. Vi samarbejder med nogle dygtige forskere fra både Syddansk Universitet og Aarhus Universitet og med en række virksomheder, der arbejder indenfor de samme områder, som vi gør. Så fremtiden bliver utvivlsomt præget af smartere løsninger og endnu flere robotter end hidtil.«
Linjemarkering af boldbaner var ikke nok for Struer-virksomheden, der nu bevæger sig tilbage på sportsarenaen. Det nyeste skud på robotstammen er en selvkørende robot til indsamling af golfbolde. Ligesom de andre robotter scanner denne robot også sine omgivelser – for at kunne indsamle golfbolde på golfbanerne – og gøre det med en høj grad af sikkerhed.