Ny undersøgelse understreger behov for sikkerhedssystemer til landbrugsmaskiner

RoboCluster, 2015-03-06

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet giver et overblik over de påkørsler af dyr, der hvert år er på de danske marker. Det er en problematik, som virksomheder og forskere arbejder sammen om at løse i SAFE-projektet, der sætter fokus på sikkerheden for både dyr og mennesker, når selvkørende landbrugsmaskiner skal ud og arbejde i marken

Ved Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet har man her i 2014 været ved at lægge sidste hånd på undersøgelsen ‘Forekomst af skader på vildt i marken’, som er baseret på en spørgeskemaundersøgelse til landbrugskonsulenter og maskinstationer. Undersøgelsen klarlægger, hvor stort et problem påkørslen af dyr er ved græsslåning og radrensning i Danmark. Der findes nemlig ingen tidligere dokumentation af antallet af påkørsler eller af den geografiske fordeling af påkørslerne.

– Undersøgelsen tager udgangspunkt i et typisk hverdagsscenarie, hvor landmanden slår græs ude i marken. Han vender slåmaskinen, og opdager, at der er blod i det sidste skår. Han har kørt et rådyrlam over, og er derfor nødt til at aflive det. Med undersøgelsen har vi påvist, at der er et helt reelt problem her – både i forhold til landmandens arbejdsmiljø, dyrenes vel, og i forhold til forurening af foderet til kvæg med rådne rester, lyder det fra Frank Willem Oudshoorn, adjunkt ved Aarhus Universitet.

Undersøgelsen, der baserer sig på spørgeskemabesvarelser fra 15 landbrugskonsulenter og 18 maskinstationer med kontakt til 941 landbrug, viser, at der forekommer flest påkørsler af dyr ved græsslåning, fordi dyrene er svære at se i det høje græs. 87 % af landbrugskonsulenterne og 100 % af maskinstationerne har kendskab til påkørsler ved græsslåning. Maskinstationerne svarer, at de flere gange hvert år opdager, at der er sket påkørsler, men beretter som kommentar, at de ikke altid opdager det. Det er især rådyrlam, der ligger i græsset, og som landmanden derfor ikke har nogen chance for at se, der udgør den største risiko.

Intelligent sensorteknologi skal mindske risici for dyr og mennesker

SAFE-projektet, der står for Safer Autonomous Farming Equipment, og som er støttet af Innovationsfonden, vil nu bruge undersøgelsen, som Aarhus Universitet har udarbejdet, som basis for en risikoanalyse i forhold til projektets arbejde med intelligent sensorteknologi til selvkørende landbrugsmaskiner.

– Undersøgelsen skal være med til at fokusere vores indsats på udvikling af sikkerhedssystemer til både traktortrukne maskiner og fremtidens selvkørende landbrugsrobotter. Den her undersøgelse giver os nogle helt konkrete rammer at arbejde indenfor, så vi kan tilpasse teknologierne til virkeligheden, fortæller Ole Green, Group R&D Manager hos Kongskilde Industries, der er projektleder.

SAFE-Illustration-4.3_2014_12_03-1024x690

Det er virksomhederne Kongskilde Industries A/S, CLAAS Agrosystems, Conpleks Innovation A/S og KeyResearch Aps, der er gået sammen med Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Innovationsnetværket RoboCluster om at udvikle avancerede sensorer og computerteknologi, der tilsammen kan gøre landbrugsrobotter intelligente nok til, at de kan blive ’sluppet løs’ på markerne uden risiko for omgivelserne og uden konstant opsyn fra landmanden. Ved hjælp af sensorer og computerteknologi vil de autonome landbrugsmaskiner kunne detektere dyr og mennesker i marken og dermed også minimere risikoen for skader, og sikre både effektivitet og fødevaresikkerhed i jordbrugserhvervet.

Projektets vision er, at man med optimeringen af de selvkørende landbrugsmaskiners sikkerhedssystemer helt kan undgå påkørsler – både af dyr, mennesker og større objekter som eksempelvis sten på markerne.

Flere af projektpartnerne har allerede arbejdet sammen i det netop afsluttede EU-projekt, GrassBots, hvor målet var at lave en robust, fleksibel og autonom landbrugsmaskine, der kan slå græs i lavlandsområder og dermed udnytte biomasserne optimalt.